Effektstudier af ABA-behandling


Der er offentliggjort mere end 50 gruppestudier af effekter af ABA-behandling til børn med autismespektrumforstyrrelser. De første stammer fra begyndelsen af 1970erne, og der er siden sket en betydelig udvikling af både ABA-metoden og effektstudierne.

Se listen over effektstudier
Læs om den videnskabelige dokumentation af ABA-intervention

Når man læser forskning i ABA-metodens effekter skal man være opmærksom på, at metoden findes i flere forskellige varianter eller modeller. Modellerne er fælles om de adfærdsanalytiske principper - intensitet, systematik, brug af prompting og forstærkning, opdeling af komplicerede færdigheder i mindre delfærdigheder og brugen af dataregistrering - men varierer i forhold til læringsmål og brugen af træningsrum eller træning i naturlige omgivelser. De vigtigste ABA-modeller er

Selv om disse modeller er fælles om de grundlæggende adfærdsanalytiske principper, så kan man ikke overføre forskningsresultater fra en model til andre modeller. Ikke alle effektstudier kan indplaceres i disse modeller - i nogle tilfælde er den ABA-metode, der anvendes en blanding af forskellige modeller eller ikke klart defineret som model.

Desuden skal man være opmærksom på, at effektstudierne omhandler interventioner, som varierer på en række faktorer:

Når man læser forskning om eller referater af forskning om autismebehandling, er det vigtigt at være kritisk og opmærksom på, at selv om en behandlingsform eller nogle behandlingsteknikker er understøttet af forskningsresultater, er det ikke et ’bevis’. Forskning i behandlingsresultater er næsten altid baseret på ganske få personer, og der skal mange af denne type undersøgelser til, før man kan være sikker på, at resultaterne holder. Der er også forskel på god og mindre god forskning og dermed forskel på, hvilken værdi forskningen har. Forskning i autismebehandling er som regel 'mindre god forskning'; ikke fordi forskerne er dårlige eller sjuskede, men fordi denne type af forskning er vanskelig at gennemføre: den er dyr, den tager lang tid og der er etiske forhindringer for ideelle undersøgelser. Desuden er børn med autisme forskellige, og deres udvikling påvirkes af mange forskellige faktorer, som forskningen ikke kan holde styr på. Endelig skal man tænke på, at de behandlingsresultater, som forskningen dokumenterer, næsten altid er opnået under meget gunstige forhold – ressourcemæssigt og personalemæssigt. Man kan ikke automatisk gå ud fra, at tilsvarende resultater kan opnås i behandlinger i daginstitutioner, i skoler eller i børnenes hjem. Det kan derfor være vanskeligt at overføre forskningens resultater til andre børn med autisme.

At forskningen ikke er ideel, betyder omvendt ikke at den er værdiløs – kun at dens resultater må vurderes i forhold til den måde, resultaterne er opnået på.

Redaktionen / 08.04.2011