DANMARK

Socialministeren klargør regler om hjemmeundervisning


I et svar til Folketingets socialudvalg præciserer Manu Sareen, hvordan timetallet mellem hjemmeundervisning og hjemmetræning kan fordeles. Og samtidig understreges det endnu engang, at der kun kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræning – ikke til hjemmeundervisning.

For de familier til børn med handicap, der vælger selv at varetage undervisningspligten – hjemmeundervisning – har det længe været et åbent spørgsmål, hvordan timetallet mellem hjemmeundervisning og hjemmetræning skal fordeles. Fordelingen er vigtig, fordi der kun kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der bruges til hjemmetræning, mens forældrene selv må dække det indkomsttab, der skyldes hjemmeundervisningen. Denne problemstilling har tidligere været beskrevet på ABAforum i artiklen Forældre taber ankesag om hjemmeundervisning.

Retten til hjemmeundervisning er sikret i grundloven (§ 76) og betingelserne er nærmere reguleret i friskoleloven, som også omfatter hjemmeundervisning. I lovgivningen er der et krav om, at undervisningen i hjemmet skal stå mål med, hvad der gives i folkeskolen, men er der ingen nærmere specificering af,  hvor mange undervisningstimer hjemmeundervisningen skal omfatte. Det er altså ikke et krav, at undervisningen i hjemmet skal have samme omfang som timetallet i folkeskolen.

Det fremgår af socialministerens svar til Folketingets socialudvalg, at når en kommune skal beregne kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste – som altså kun kan gives for hjemmetræning, ikke hjemmeundervisning – så kan kommunen tage udgangspunkt i, hvor mange timer barnet skulle have haft i folkeskolen. Men samtidig gør ministeren opmærksom på, at det kan være relevant at reducere antallet af undervisningstimer, fordi undervisningen i hjemmet – der jo er 1:1-undervisning – ofte er mere koncentreret og effektiv end et almindeligt gruppebaseret skoletilbud.

I den forbindelse henviser socialministeren til en nylig afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor timetallet til hjemmeundervisning blev halveret i forhold til undervisningen i folkeskolen (69-14 af 25. november 2014). I den konkrete sag ville barnet i folkeskolen skulle have 30 timers undervisning om ugen, men på grund af den koncentrerede undervisning i hjemmet, så skal hjemmeundervisningen i stedet sættes til 15 timer om ugen. Det var altså muligt for forældrene at få tabt arbejdsfortjeneste i 22 timer om ugen (37minus15 timer) i stedet for kun 7 timer om ugen (37 minus 30 timer), således som det ville have været tilfældet, hvis antallet af undervisningstimer i hjemmet skulle svare til antallet af timer i folkeskolen.

I klagesagen, som ministeren henviser til, havde forældrene argumenteret med, at timetallet til hjemmeundervisning burde sættes endnu lavere – nemlig 10 timer om ugen, hvilket svarer til den tid, som forældrene faktisk anvender på hjemmeundervisning. Forældrene argumenterede også med, at barnet ikke – som elever i folkeskolen - holder 12 ugers ferie om året, og derfor er det muligt at opnå de samme undervisningsresultater med kun 10 timers undervisning om ugen. Endelig fremførte forældrene i klagen til Ankestyrelsen, at hjemmetræningen – ud over hjemmeundervisningen – faktisk udgør mindst 37 timer om ugen, og derfor burde den tabte arbejdsfortjeneste dække den tid, der anvendes til træning.

Men disse argumenter bliver ikke godtaget af Ankestyrelsen, som gør opmærksom på, at kommunen har foretaget en vurdering af hjemmeundervisningens omfang ud fra saglige kriterier – nemlig ved at halvere timetallet fra folkeskolen. Ankestyrelsen finder heller ikke anledning til at kritisere, at kommunen bruger 37 timer om ugen som udgangspunkt for beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen forklarer dog ikke, hvorfor forældrenes påpegning af, at hjemmetræningen og –undervisning samlet set udgør mere end 37, ikke bliver godtaget.

I svaret til socialudvalget gør ministerens også opmærksom på, at selv om forældre kan få tabt arbejdsfortjeneste i op til 37 timer om ugen, når man hjemmetræner et barn med et svært handicap, så skal der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, hvor mange timers træning og -undervisning, det enkelte barn kan magte. Ministeren skriver det på følgende måde:

En afgørelse om godkendelse af hjemmetræning bør ske med afsæt i en samlet vurdering af barnets behov for støtte og barnets ressourcer. Afgørelsen bør derfor også tage højde for, hvad der må vurderes at udgøre et realistisk omfang af hjemmetræning, når barnet samtidig modtager undervisning. Denne vurdering bør foretages, uanset om undervisningen sker i skolen eller hjemme, og uanset om det er den samme forældre, der står for både hjemmeundervisning og hjemmetræning, eller om forældrene deler opgaverne imellem sig. Hvis kommunen vurderer, at omfanget af hjemmetræningen skal nedjusteres som følge af, at barnet modtager (hjemme)undervisning, vil det kunne få betydning for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste til den af forældrene, der hjemmetræner barnet.

Man kan således tænke sig sager, hvor kommunen vurderer, at barnet ikke kan magte 37 timers træning og undervisning. Hvis det er tilfældet, og hvis barnet er i den undervisningspligtige alder, så vil den tabte arbejdsfortjeneste blive beregnet efter det kommunale skøn over det samlede antal mulige interventionstimer minus antal timer til undervisning. Hvis barnet kun kan magte 20 timers intervention om ugen og undervisningen sættes til 15 timer om ugen, så kan forældrene kun få tabt arbejdsfortjeneste til træning i 5 timer om ugen.

Socialudvalget 2014-15 - SOU alm.del endeligt svar på spørgsmål 30
Ankestyrelsens principafgørelse 69-14 kan læses på Retsinformation


Joi Bay /15.12.2014