DANMARK

Nye bestemmelser om hjemmetræning på vej


Social- og Indenrigsministeriet har udsendt et udkast til en ny § 32 i serviceloven om hjemmetræning. Revisionen af bestemmelserne om hjemmetræning viderefører de centrale elementer i den eksisterende lovgivning, men der sker en præcisering og en forenkling af sagsbehandlingen og tilsynet med hjemmetræning. Udkastet er et resultat af en aftale mellem alle partier i Folketingets Socialudvalg. Udkastet er nu sendt i høring, og det skal behandles i Folketinget i foråret 2016.

Fremme af barnets tarv og trivsel

I udkastet sker der ikke ændringer i målgruppen for hjemmetræning. Den er stadig identisk med målgruppen for specialdaginstitutioner. Den nye lovgivning vil derfor hverken begrænse eller udvide adgangen til hjemmetræning. Derimod sker der en stramning i de betingelser, som skal være opfyldt for at en ansøgning om hjemmetræning kan godkendes af kommunen.

Hjemmetræning skal fremover ikke alene imødekomme barnets behov;  hjemmetræning skal også fremme barnets eller den unges tarv og trivsel. Formålet med denne præcisering er, at gøre det tydeligt, at afgørelser om hjemmetræning skal baseres på en samlet vurdering af barnets tarv og trivsel, og at der tages hensyn til barnets støttebehov, alder og udvikling.

”Fremme af barnets tarv og trivsel” er ikke nærmere specificeret i bemærkningerne til lovudkastet, men der er tydeligvis tale om en betragtelig opstramning i forhold til den nuværende lovgivning, hvor det alene er et krav til, at træningen skal imødekomme barnets behov. En simpel sproglig tolkning må konkludere, at når der anvendes ordet ”fremme”, så skal der forventes en udvikling hos barnet. Og ”tarv” betyder normalt det bedste eller det mest gavnlige – men kan også være et synonym for behov – og hvis det er den første betydning, der menes, så er der ikke alene krav om en forventet udvikling, men også, at hjemmetræning skal være en intervention, der er bedre end andre sociale tilbud – fx en specialbørnehaveplads. ”Tarv” er et begreb, der indgår i en lang række love om børns forhold, og er det begreb, der anvendes i den danske oversættelse af FNs konvention om barnets rettigheder.

At få en mere præcis forståelse af, hvad der menes med barnets tarv, forudsætter således en gennemgang af, hvordan begrebet anvendes i anden dansk lovgivning.

Sundhedspersonale skal inddrages

Nyt i udkastet til udkastet til bestemmelser om hjemmetræning er også kravet om, at hvis forældrene vælger en træningsmetode, der indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer, så skal en sundhedsperson inddrages i vurderingen af ansøgningen og skal deltage i de lovpligtige tilsyn. Dette krav vil især have betydning for træning efter Family Hope Center-modellen og tilsvarende metoder, men forventes ikke at påvirke ansøgninger om og tilsyn med ABA-træning.

Tabt arbejdsfortjeneste

Ide reviderede bestemmelser er der også en præcisering af, at der ikke kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning. Der er tale om en lovfastsættelse af den praksis, som i lang tid er udviklet af Ankestyrelsen og senest i en højesteretsdom. Men afvisning af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning – også når undervisningen sker i kombination med hjemmetræning – modificeres af bemærkningerne til lovforslaget. Disse bemærkninger vil – hvis lovforslaget vedtages i Folketinget – senere blive indarbejdet i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 9047 af 28. januar 2015)

I bemærkningerne til lovforslaget gentages, at der ikke kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der bruges på hjemmeundervisning. Men samtidig præciseres det, at bevilling af tabt arbejdsfortjeneste altid skal ske ud fra en helhedsvurdering af barnets samlede behov og at det skal ske efter de generelle regler om tabt arbejdsfortjeneste i servicelovens § 42. Kommunen skal – i de sager, hvor hjemmetræningen omfatter mindre end 37 timer – vurdere, om der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste ud over de timer, der hjemmetrænges. Det gælder også, hvis antallet af timer, der hjemmetrænes, er blevet sat ned, fordi barnet både hjemmeundervises og –trænes. Som eksempel på en sådan situation nævnes det i bemærkningerne, at hvis en hjemmetræningsordning fortsættes efter undervisningspligten begynder, og hvis kommunen stadig godkender hjemmetræning på fuld tid som supplement til undervisning af barnet, vil det – som udgangspunkt – betyde, at støtten til forældrene fortsætter uændret. Det forudsætter dog i de fleste tilfælde, at det ikke er den samme forælder, der både hjemmetræner og hjemmeunderviser.

Disse modifikationer af forbuddet imod at bevilge tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning er en legalisering af den såkaldte ”Københavnermodel”, der netop består i, at den ene forælder hjemmetræner på fuld tid og at den anden forælder varetager hjemmeundervisning. Men skal i den forbindelse være opmærksom på, at ministeriets lovtolkning også åbner mulighed for, at man i særlige tilfælde kan få bevilget 37 timers tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræning selv om barnet går i skole – altså undervises uden for hjemmet. Denne mulighed kan være relevant for nogle forældre til ABA-børn.

Træningsmaterialer
Bestemmelserne om dækning af træningsmaterialer, kurser og hjælpere foreslås uændret. Men i bemærkningerne til lovudkastet er der en vigtig formulering, som vil komme til at fungere som en præcisering – nemlig, at nødvendige materialer m.v. betyder, at træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden. Her bliver det slået fast, at nødvendighed skal vurderes ud fra den konkrete træningsmetode og ikke kun ud fra barnets særlige behov. Det har især betydning for ABA-træning, hvor der indgår udgifter, der er nødvendiggjort af vigtige elementer i metoden – fx hjælpere til at generalisere øvelser og særlige materialer til træningen.

Når det gælder materialer og hjælpere indeholder udkastet en administrativ forenkling. Der åbnes nemlig op for, at man – i stedet for dokumenterede udgifter – kan få bevilget et fast, skønsmæssigt beløb til træningsmaterialer, hjælpere m.v. Det forudsætter dog, at der er enighed om dette – både hos forældrene og i kommunen. Hvis det senere viser sig, at familien får behov for træningsmaterialer eller hjælpere, som ligger ud over det faste, aftalte beløb, skal kan der indgives en ekstraordinær ansøgning om ekstraudgifterne. Kommunen kan altså ikke afvise en sådan ansøgning med henvisning til, at der er aftalt et fast beløb.  

Det videre forløb

Udkastet til reviderede bestemmelser er nu sendt i høring hos forskellige interessenter – bl.a. ABA-foreningen. På baggrund af høringssvarene vil der bliver udarbejdet et egentligt lovforslag, som vil blive behandlet i Folketingets Socialudvalg og som skal gennem tre behandlinger i Folketinget i løbet af foråret 2016. Den reviderede lov forventes at træde i kraft den 1. juli 2016.
Høringsmateriale

Kilder
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)

 


Joi Bay /13.11.2015