Alle partier støtter permanentgørelse af hjemmetræning


Folketinget har den 1. marts haft førstebehandling af lovforslaget om revision af hjemmetræningslovgivningen. I ordførertalerne støttede alle partier op om lovforslaget, der betyder, at hjemmetræning får sin egen paragraf i serviceloven, og at der sker en præcisering af betingelserne for hjemmetræning. Førstebehandlingen viste, at selv om målgruppen for hjemmetræning – ca. 200 børn – er lille, så er der stor politisk opmærksomhed på og velvilje til ordningen.

Lovforslaget – der har nr. L 117 – indebærer, at hjemmetræning bliver en permanent ordning, som fortsat giver forældre til børn med alvorlige og varige handicaps ret til at vælge hjemmetræning og –undervisning som et alternativ eller supplement til et offentligt tilbud. Lovforslaget er hovedsagelig en videreførsel og præcisering af den eksisterende lovgivning, men som nyt indføres et krav om, at hjemmetræning skal fremme ”barnets tarv og trivsel”. Desuden indføres der et eksplicit forbud imod brug af træningsmetoder, som har karakter af sygehusbehandling, og der skal inddrages sundhedsfagligt personale i sagsbehandlingen, hvis det drejer sig om fysisk træning. Endvidere slås det fast, at man kun kan modtage tabt arbejdsfortjeneste for hjemmetræning – ikke hjemmeundervisning. Endelig indføres der mulighed for en afbyrokratisering af den økonomiske støtte til hjælpere og træningsmaterialer. Se lovforslaget på Folketingets website.

Under førstebehandlingen nævnte flere af ordførerne, at selv om målgruppen for denne lovgivning er lille, så er det et vigtigt område, som de gerne støtter op omkring. Det blev samtidig tydeligt, at det er et område, hvor der er et meget stort borgerengagement – flere ordførere sagde, at de aldrig havde været ude for så mange borgerhenvendelser. Det er åbenbart også lykkedes, også at få engageret partiernes socialordførere, som i deres taler positivt refererede til deres møder med børn og unge i hjemmetræning og om deres besøg på Hjernebarnets center i Herlev – Mindstep. Også ABA-forældre blev fremhævet af Venstres ordfører Jan E. Jørgensen, som fortalte om ABA-forældres foretræde, da han sad i kommunalbestyrelsen for Frederiksberg Kommune. Men samtidig viste debatten, at de fleste ordførere stadig opfatter hjemmetræning som målrettet børn med fysiske handicaps. ”Hjerneskadede børn” blev gentagne gange brugt om målgruppen – et begreb, som ikke omfatter børn med autisme, der ikke har en hjerneskade.

Flertallet af ordførerne var meget kritiske over for kommunernes nuværende praksis, og det blev flere gange nævnt, at lovrevisionen har til formål at forbedre forholdene for forældre og børn og forkorte den kommunale sagsbehandlingstid og sikre en mere ensartet godkendelses- og bevillingspraksis i de forskellige kommuner. Karen Klint fra Socialdemokratiet sagde direkte, at der i og for sig ikke var noget i vejen med den nuværende lovlovning, men at problemet var kommunernes forvaltning af loven. Andre ordførere fremhævede især de meget lange sagsbehandlingstider og den meget restriktive bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning som problemer, som den nye lov skal adressere. Og flere ordførere – bl.a. Marianne Jelved fra Radikale Venstre – lovede at folketingspolitikerne vil følge op på, om kommunerne nu ændrer deres praksis på hjemmetræningsområdet. Hun sagde også, at det er tilfredsstillende, at hjemmetræning får sin egen paragraf i serviceloven. Det er en understregning af, at kommunerne skal håndtere lovgivningen efter Folketingets intentioner, og paragraffen præciserer, at hjemmetræning er et legalt valg for forældrene, og at kommunerne er sat i verden for at hjælpe forældrene til at bruge lovgivningen.

Ikke alle ordførere var dog lige kritiske over for kommunerne. Venstre Jan E. Jørgensen sagde, at han ikke deler forældreorganisationernes bekymringer for, om lovgivningen i tilstrækkelig grad i praksis sikrer forældrenes ret til hjemmetræning. Han og andre ordførere henviste til, at selv om lovgivningen måske ikke er meget tydelig, så vil der nu blive udsendt en ny bekendtgørelse, en revideret vejledning og en ny hjemmetræningshåndbog. Tiltag, som skal sikre kendskab til ordningen og give en højere grad af ensartethed i sagsbehandlingen.

Selv om alle partier støtter op omkring lovforslaget, så var der især to partier, som kritiserede, at det ikke havde været muligt at nå længere i forbedringer af forældres retssikkerhed og muligheder for hjemmetræning.  De konservatives Mette Abildgaard beklagede, at der nu indføres et eksplicit forbud imod anvendelse af alternative træningsmetoder, der har karakter af sygehusbehandling – fx trykkammerbehandling – og også Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti ville gerne have imødekommet forældreorganisationernes ønsker i højere grad.

Førstebehandlingen af L 117 kan ses på Folketingets tv.

L 117 Forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder præcisering af kravet om udredning, fastsættelse af krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, præcisering af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.).

 

Joi Bay /01.03.2016